Petter Dass
Petter Dass: The Norwegian Poet of Faith and Nature
======================================================
Full Name and Common Aliases
-----------------------------
Petter Dass was born as Peder Dass in 1645, and is commonly known by his surname. He is often referred to as the "Poet Laureate" of Northern Norway.
Birth and Death Dates
-------------------------
Dass was born on June 17, 1647 (some sources give 1645) in Rødøy, a small island in the Lofoten archipelago, Norway. He passed away on March 24, 1707.
Nationality and Profession(s)
--------------------------------
Petter Dass was a Norwegian poet, pastor, and historian of Danish-Norwegian descent. As a devout Lutheran, he spent most of his life serving as a priest in the small town of Halden, Norway.
Early Life and Background
---------------------------
Growing up in a remote island community surrounded by breathtaking natural beauty had a profound impact on Dass' worldview and artistic expression. His early life was marked by simplicity, hard work, and close relationships with nature. As he grew older, his passion for writing and learning became evident, laying the foundation for his future as a respected poet.
Major Accomplishments
-------------------------
Dass is celebrated for his contributions to Norwegian literature during the 17th century. His poetry collection, Norsk Udsigt (Norwegian Prospect), published in 1749, showcases his mastery of language and form, while still conveying his deep connection with nature and faith.
Notable Works or Actions
-----------------------------
One of Dass' most notable works is the poem "Min Hustru" ("My Wife"), a beautiful tribute to his wife's passing. His poetry often explores themes of love, loss, nature, and the human condition, offering readers a glimpse into his introspective and contemplative soul.
Impact and Legacy
-------------------------
Petter Dass' work has endured for centuries, leaving an indelible mark on Norwegian literature. His writing style, characterized by simplicity, clarity, and a deep sense of spirituality, continues to inspire generations of poets and writers. Today, he is considered one of the most important Norwegian poets of his time.
Why They Are Widely Quoted or Remembered
-----------------------------------------
Petter Dass' quotes and writings are widely remembered for their profound insights into human nature, faith, and our relationship with the natural world. His ability to capture the essence of life's experiences through simple yet powerful language has made him a beloved figure in Norwegian literature. His poetry offers readers a glimpse into his contemplative soul, inviting them to reflect on their own existence and connection to the world around them.
Petter Dass' legacy extends beyond his literary contributions; he remains an integral part of Norway's cultural heritage, reminding us of the power of faith, nature, and simplicity in shaping our lives. His poetry continues to inspire and comfort readers, offering a timeless reminder of the importance of living in harmony with ourselves, others, and the world we inhabit.
Quotes by Petter Dass
Petter Dass's insights on:


Mig mindes vel og den u-lyckelig Stund, Da henved fem hundrede Kroppe til Grund,Omkomme for U-veyr paa FoldenHvor ey kunde føres en Traad eller Klud;Af tusinde Siele, som seilede ud,Kom neppe tre hundred beholden.

Du grumme Søe-Konge, du Trold i det Vand,Hvad driver dig til, at du render paa Land, Og lader godvillig dig slagte.

Her var ey at tøve, den Hane blev spendt, En gloende Kuule hen venlig forsendtDen skind-klæde Skolt bag sit Øre; Det smaget ham ligesom nye-smeltet Bly,De andre hans Grander begyndte at flye, Vil Selskab der længer ey giøre.

Mig angrer av mit hjertens grundjeg bogen skulde læreat jeg for alt det jeg har slittfik intet andet til profitend umag og besvære. Hvad har vi nu, fordi vi gikvel 20 aars tid i skole,Og mangt et slag i Haanden fik, samt banket rygg og kjole?

I denne Skiærsmissel det artig tilgik,Hver toge til takke den skade de fik, Og ingen lod anden anmode; Thi den Harpunerer behote sit Spiud,Og Hvalen beholte sit Spæk og sin Hud, De skiltes ad Venner og gode.

Flux over os hersker den Iis-kolde Pool,Beliggend langt borte fra Straalmilden Soel,Med bister Planeters Aspecter;

Du Steenbid, hvi griner saa ilde din Flab,Hvi est du saa skubbet, og fuld utav Skab,Siig, est du befængt med Frantzoser.

Thi Søen tager saa mangen;Her sidder en Encke, som Manden har mistOg hisset en anden, har Skilsmisse fristHvis Mand er fordrugnet for langen.Man spørger en Fader, som Sønner har stoor,Hvor er dine Sønner? de blev udi Fior,Man fritter en Søn om sin Fader;Strax skal hand dig grædende svare med hast, Min Fader blev borte med Tackel og Mast,Den Sorg mig saa snart icke lader.

Jeg svarer dig af min Eenfoldighed vel, At Satan paa Folk ved at giøre Forskiel,Og efter Personer sig føye; ...den Gierning er hannem ey tung eller suur,At hielpe et Menniskes Legem ved Cuur,Hvis siæl hand i Længden vil vinne.